Du er her:
Mottaker: KONG OSCAR 2.
Datering:20. september 1877
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
 
 
Faksimile
Nådigste Konge!
Benyttende mig af Deres Majestæts nådige tilladelse vover jeg herved i underdanighed at fremlægge for Deres Majestæt et exemplar af mit nye skuespil.
At skrive og udgive dette arbejde just nu, forekom mig at være en tidsmæssig gerning. Der har nylig fra andet hold gennem digtning været rettet angreb på institutioner, som er sammenvoksede
 
 
Faksimile
med vor hele nationale fortid, og af hvis bevarelse vor hele folkelige velfærd og fremgang afhænger. Jeg har derfor troet, det kunde være gavnligt at lede almenhedens syn og tanke hen i en anden retning og vise at usandheden ikke ligger i institutioner, men i samfunds-individerne selv; at det er det menneskelige indre, sjælelivet, som må renses og frigøres; at det ikke er de ydre friheder, som skal eftertragtes, men derimod den åndelige personlige frigørelse, og at denne kun kan erhverves og tilegnes af mennesket selv, derved at hans livsførelse har sandheden til grundlag og udgangspunkt.
Alt dette findes intetsteds direkte udtalt i bogen; men det er mit håb at læseren vil sige sig det selv og tilegne sig denne anskuelse, der er min digtnings kerne.
 
 
Faksimile
Min højeste løn vilde være opnået, hvis Deres Majestæt måtte bifalde dette arbejdes grundtanke og form. Det exemplar, som hermed følger, nedlægges ikke alene for Sveriges og Norges Konge, men også for den skald, der har spredt fornyet glans over Nordens literatur.
I ærefrygtsfuld hengivenhed
Deres Majestæts underdanige
Henrik Ibsen

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her